Fregatskibet Creole.

Interessant at se i ovenstående oversigt er, at Hertugdømmerne dominerer i forhold til Kongeriget, og det er ikke kun i de 5 ovenfor viste byer, det er også byer som Hamborg, Matanzas og Havana.

Fra Trieste gik det videre til Bahia med mel og stål. Sejladsen fortsætter, og den 14. februar 1847 ankommer Creole til Callao i Peru hvorefter den sejler ud til Chincha-Øerne. På samme tidspunkt befinder et andet dansk skib sig i nærheden af Creole, nemlig Korvetten Galathea der senere ankommer til Callao og derfra sejler videre til Chincha-Øerne hvor den møder Creole. ¹³

Konsulatsskibslister Callao 1847  RA.
To af skibene på listen fra Callao er hjemmehørende i Aabenraa det er
  henholdsvis Creole og Wodan, begge ankommer i ballast og sejler videre med guano.
Som det kan ses er der også korvetten Galathea med orlogskaptajn Steen Bille,
Galathea ankommer til Callao den 4. marts fra Valparaiso og afgår igen den 14. marts til Montevideo.

Jeg beklager den dårlige kvalitet af billedet,
men det er taget med et Canon  digital kamera.

Galathea befinder sig her på vestkysten af Syd Amerika, på den sidste del af dens lange jordomrejse, der varede i 3 år, nemlig fra 1845 til 1847. Korvetten skulle ikke alene vise det danske flag ude omkring, men også indsamle videnskabeligt materiale til senere bearbejdelse af videnskabsmænd herhjemme samt oprette konsulater og handelstraktater.

"En brønd i en Viinhauge Valparaiso. Januar 1847"
Tegning udført af Poul August Plum.
Plum var med på Galatheas rejse og udførte en del tegninger på turen.
Handels- & Søfartsmuseet på Kronborg.
Foto: Rolf Larsen

Øverstbefalende på Galathea var Kommandør Steen Bille, ¹⁴ som jo har stiftet bekendtskab med Creole da Bille var konsul i Rio de Janeiro i året 1829, som tidligere skrevet. Denne gang mødes de ved Chincha Øerne, Creole for at hente guano hjem til de ventende marker i Europa, Bille for at hente det samme gødningsmiddel hjem til undersøgelse af videnskaben. I det følgende, enkelte uddrag fra Steen Bille's beretning om Galathea's færd ved vestkysten af Peru, hele beretningen kommer i forbindelse med udgivelse ef en bog om gødningsmidlet guano med bl.a. Aabenraa skibe, samt om hvilken grund Steen Bille også havde til at tage ud til Chincha-Øerne.

Følgende 5 afsnit er uddrag fra Steen Bille's beretning:

Et af de Punkter paa denne Kyst, der blev meget besøgt af fragtsøgende Skibe, var Chincha-Øerne, beliggende paa Pisco Rhed paa den peruanske Kyst. De anløbe disse Øer, for at lade med Guano (Huano), som for det meste gaaer til Nordamerika, men dog ogsaa til England. Jeg bestemte mig til at søge ind til disse Øer, for at give vore Naturforskere Leilighed til at anstille Undersøgelser dette moderne Gjødningsmiddel betræffende. Men jeg havde en Grund endnu, -- --"

-- -- Da jeg nu havde erfaret, at der laae et dansk Skib derinde, som havde søgt en saadan Fragt, vilde jeg dog gjerne vide rigtig Besked i saa Henseende, -- --"

-- -- Jeg fandt her paa Rheden 13 Skibe, ventende paa deres Tour til at hale ind under Klippen, for at lade med Guano. Iblandt dem var ganske rigtig et dansk Skib, Creolen, Capt. Boiesen, fra Apenrade. Han kom strax ombord til mig, og underrettede mig om Forholdene, -- --"

-- -- var dog Capt. Boiesen i høi Grad taknemlig for den Opmærksomhed,
jeg havde viist ham. -- --"

-- -- Captain Boysen sagde mig, at han havde afsluttet Accord om at bringe en ladning Guano til New-York imod 18 Piastre pr. Ton. Jeg gik i Land nogle Timer og spadserede Øen rundt. Den Stank, man var nødt til at indaande, var aldeles uudholdelig,-- --.

Det var ikke kun Steen Bille der synes det, andre var heller ikke glade for stanken fra guanoen, men mere om det i min bog om guanofarten. Efter indtagelse af guanoen sejlede Creole så til Callao, og derfra som Steen Bille skriver videre til New York. Fra New York sejler Creole den 18. august 1847 til Stettin i Pommern (Østersøen) med en ladning olie, træ og potaske. Fra Stettin til Swinemünde og videre derfra til København, her bliver der så sandsynligvis skiftet skipper, for da Creole den 27. november 1847 ankommer til Lissabon er det med en ny skipper ombord nemlig B.C. Matthiesen. Fra Lissabon afgår Creole så i det nye år (1848) den 7. januar med Matthiesen som skipper og en ladning salt og vin bestemt til Rio. Fra Rio er ladningen 4.650 sække kaffe og 2.000 tørre huder som er bestemt til Boston, derfra videre til New York hvor to mand af besætningen deserterer, om det er tanken og rygterne om de store guldfund i Californien eller de strenge forhold ombord er ikke godt at vide, men to nye bliver påmønstret og rejsen går videre til Savannah, og derfra til Barcelona i Spanien. Og igen, det kendte sejladsmønster Europa Sydamerika indtil 1850 hvor Creole den 27. marts ankommer til San Francisco, derfra videre til Hawaii der dengang blev kaldt Sandwich-Øerne, og derefter videre til Hong-Kong med ankomst den 26. juli.

Konsulatsskibslister Hong-Kong 1850  RA.
Juli 26 Matthiesen Creolen 129 Apenrade Sandwich-Øerne
Ballast Whampoa Ballast Oct 31.

Jeg beklager den dårlige kvalitet af billedet,
men det er taget med et Canon  digital kamera.

I Hong-Kong var der ingen fragt at få, så efter at have ligget der i 3 måneder afsejler Creole den 31. oktober 1850 i ballast til Whampoa, derfra- stadig i ballast med kurs mod Batavia sker det enhver sømand (og reder) frygter allermest, Creole forliser i Gaspar Strædet i november måned 1850, konsulatet i Hong-Kong skriver kort og godt:¹⁵

Konsulatsskibslister Hong-Kong 1850  RA.

Jeg beklager den dårlige kvalitet af billedet,
men det er taget med et Canon  digital kamera.

"Skibet afgik i Ballast fra Whampoa til Batavia og forliiste i Gaspar Strædet den  -  Nov. Besætningen bjerget og inbragt til Batavia."

Som det ses blev alle reddet fra dette forlis, men sådan går det ikke altid. Hans Bruhn skriver: "Seenere er Capt. B. Matthiesen blevet borte med Mand og Muus i China Søen som Fører af et stort engelsk Skib, hjemmehørende i Liverpool."

Jeg vil slutte af med Hans Bruhn's farverige omtale af forliset af Creole:

"-- -- som forliiste Skibet paa et Coral Rif i China Søen, og maatte Mandskabet holde Søen i en aaben Baad i 14 Dage, førend de naaede en befaret Plads, og maatte de ved en ubekjendt Øe ligge til for om muligen at faae noget Vand, hvor de bleve overfaldne af de Vilde. Mandskabet naaede Baaden, men Captain Matthiesen blev greben, alle hans Klæder ham berøvet, og havde han kuns at takke, at han var saa mager, thi ellers vilde han være blevet steegt og opspiist med stor Appetit".

Et sted derude i Det Kinesiske Hav ligger Creole
Foto: Rolf Larsen.

Kaptajn Hans Bruhns erindringer v. Erland Møller og Johan Hvidtfeldt.

Beretning om Corvetten Galathea's Reise omkring Jorden 1845, 46 og 47.

Ved Steen Bille

Chef for Expeditionen

Tredie Deel

Kjøbenhavn 1851