I mit arbejde med Aabenraa søfart, faldt jeg over et
skibsportræt i privateje af en galease, for fulde sejl
i Aabenraa fjord, på vej ind mod Aabenraa by.
Jeg gik derefter igang med arkivundersøgelser for at finde
ud af, om der var en historie om skibet, og om den kunne stå
alene. Og sandelig om ikke der var en historie, allerede i
skibslisterne for Aabenraa by,1 støder jeg på skibet
og noget af dets skæbne, og i min videre søgen gav det
også resultat i Rigsarkivets Danica fotografering.2
Ialt to gange opnåede skibet at blive opbragt, anden gang med
det for rederne sørgelige resultat, at skibet (formodentlig) blev
condemneret.
Maleriet er en akvarel af
ukendt kunstner, forestillende topsejlsgaleasen
"Neptunus" på 39 kmcl., (kommercelæster) bygget i
Rostock, ukendt byggeår,
tidligere hjemmehørende i Kiel, hvor det sejlede under
navnet "Anna Maria".
Neptunus havde 2 redere, som hver havde halvpart i skibet,
3 den ene var Jacob
Ahrend Diederichsen, købmand og værftsejer i Kiel,
samt medreder i Odense skibe.
4
Den anden var skipperen selv, Friderich Wilhelm Bargum i Aabenraa,
født den 9. juni 1769 i Aabenraa,
5
som søn af provst og konsistorialråd Ludolph
Conrad Bargum og Botilde Sophia, født Nold. (Den ene af
F. W. Bargums søskende var Maren Rebecca, gift med Hans
Bruhn på Strågård, og den
ældste af deres børn var Jørgen
Bruhn, senere skipper, skibsreder og agent, se årbogen "Det
gamle Løjt IV",
side 104-143.)
F. W. Bargum var, før han overtog kommandoen af
Neptunus, styrmand (1790-92) på den tremastede galeoth
"Kronprins Christian", 67 kmcl., ført
af Søren Rosendahl.
6
Bargum fik borgerbrev i Aabenraa den 12. juli 1793, samme
måned som han sammen med J. A. Diederichsen overtog
Neptunus. Den 19. oktober får skibet udstedt henholdsvis
algiersk og latinsk søpas,
7
det første lydende på rejse til Middelhavet, det
andet lydende på rejse fra Kiel til Petersborg og
videre; begge søpas var et krav fra regeringen til
alle skibe, der sejlede ud over Kap Finisterre.
Grunden dertil var, at igennem 1700-tallet blev det ene
handelsskib efter det andet udplyndret, og hele besætningen
kom i fangenskab, hvor mange døde. Dem, der foretog disse
plyndringer, var de såkaldte barbareskstater I Nordafrika, Algier,
Marokko, Tunis og Tripoli, og for at få løskøbt
allerede tilfangetagne søfolk, og fremover undgå,
at danske skibe blev taget af disse sørøvere,
indgik den danske regering aftaler om løsepenge til de
forskellige barbareskstater. Pengene kom bl.a. ind ved at
opkræve et beløb for udstedelse af et søpas,
og samtidig med udstedelsen af søpasset til skipperen og
hans skib, blev det øverste af passet klippet af i en
bølgekant, hvorefter det blev sendt ned til
Nordafrika; når så skibet mødte et
fartøj fra barbareskstaterne, og søpasset,
(som skipperen havde med sig), og overdelen passede sammen, slap de for
det meste for videre tiltale.
8
Fra Kiel sejlede Neptunus i ballast til Hohvacht i Holsten,
og derfra videre til St. Petersborg med tømmer. I St.
Petersborg bliver der indladet en ladning hvede,
som skal til Lissabon, og den 15. november 1793 ankrer Neptunus op
på Helsingør red for at betale Sundtold, efter
betaling af 50½ rigsdaler og 12 skilling i told og fyrpenge,
går det så videre med destinationen Lissabon.
9
Sundtoldregnskaber for Øresund 1793
| Nr. 1405 d. 15. november |
| Frid. Wilh. Bargum af Apenrade |
|---|
| fra St. Petersborg, til Lissabon med |
|---|
| 48 5/8 | Læst. hvede......................... | 48½_6 |
| . |
| Føring | 1½_18 |
| 46½_12 |
| Fyrpenge | 4 _ | ...........50½_12 |
Føring er varer, som skipperen og mandskabet har tilladelse
til at medføre fragtfrit, og forhandle for egen regning.
Men undervejs mod Lissabon går det galt, og uvist af hvilke
årsager strander skibet i begyndelsen af 1794 nær
Calais, og man bliver derved nød til at losse
al kornladningen, derefter går det i ballast til
Glückstadt. (Om der bliver foretaget reparation på
skibet i Calais eller Glückstadt, hvis der bliver foretaget
nogen, har jeg desværre ikke kunnet finde frem til, hverken
i de engelske eller i de danske arkiver.) I Glückstadt bliver
der så sidst i april og i begyndelsen af maj måned 1794
indtaget en ny last hvede, en del af ladningen fra kaj og resten fra
båd, i alt bliver der indtaget 56 2/3 læster i form
af 1426 sække, altså ca. 8 læster hvede mere end
i St. Petersborg.
Den 3. juni afgår Neptunus atter med destinationsangivelse
"Lissabon", men denne gang bliver freden allerede forstyrret efter
4 dages sejlads i form af en engelsk kanonbåd
ved navn "The Ferret", ført af Commander William Nowoll.
Opbringelsen sker den 7. juni 1794, 1½ hollandsk mil
øst til syd for Dover, og Neptunus bliver ført til
London; den 24. juni kommer Bargum i forhør, og derefter to
af hans besætningsmedlemmer, nemlig Peter Petersen Coster
fra Sild, 40 år, påmønstret i Glückstadt,
samt den 18-årige Hans Peter Niendahl fra Aabenraa, som blev
påmønstret i Kiel.
Inden jeg går videre om Neptunus' skæbne, vil jeg her
kort komme ind på begivenhederne, der førte til masser
af opbringelser (deriblandt flere Aabenraa skibe), både fra
engelsk og fransk side. Frankrig erklærede i 1792 østrig
og Preussen krig, og kort efter henrettelsen af Ludvig XVI, erklæredes
England krig i februar 1793. Danmark forholdt sig neutral, og det
bevirkede, at der blev stor efterspørgsel på
dansk tonnage, de krigsførende parter forsøgte at
udsulte det revolutionære Frankrig med deraf opbringelse af bl.a.
danske skibe for at kontrollere, om deres ladninger gik
til en krigsførende modpart.
10
Disse begivenheder er årsag til, at Neptunus og dens
besætning i sommeren 1794 befinder sig i London, uvidende
om deres videre skæbne. Mens skibet og besætningen
befinder sig i London, bliver der lavet en opgørelse over
værdien af ladningen, som beløber sig til 782 pund,
5 shilling, 9 pence.
For at undgå at skib og ladning vil blive prisedømt,
har man bl.a. kontaktet afskibningshavnen, og der fået brev
fra borgmester A. H. Meyn i Glückstadt, der bevidner, at
ladningen var bestemt til Lissabon, det skulle gøre chancerne
større i retten til en evt. frifindelse, da Portugal jo,
ligesom Danmark er neutral. Og endelig den 16. august 1794 bliver
der afsagt dom i opbringelsessagen om Neptunus, skibet bliver
løsladt med dens fragt af hvede, og der bliver udbetalt en
erstatning for omkostningerne ved opbringelsen, og derefter går
det videre til Lissabon, så Braz Francisco Lima
endelig kan modtage den bestilte ladning hvede.
Hvor Neptunus sejler hen, efter at have været i Lissabon,
har jeg ikke kunnet finde frem til i arkiverne, kun at det i 1796
har været i Boston, og derfra sejler til Neapel.
11
Men på grund af en desværre, alt for stor kassation
af arkivalier i tidligere tider, har det ikke været muligt
at følge skibet på dets videre færd.
Det efterfølgende, og dermed også afsluttende
afsnit, bliver kun gisninger om, hvad der "kunne" have været
hændt med Neptunus, skipperen og besætningen.
I året 1798 står der i skibslisterne for Aabenraa:
| Nahmen des Apenradischen Schiffe | Eine Galliatze Neptunus |
| Commerce Lasten | 39 |
| Bauort | Unbekannt |
| Baujahr | Unbekannt |
| Schiffer | Friderich Willhelm Bargum |
| Steuermann | Unbekannt |
| Unterbediente und Gemeine | 4 |
| Jungen | 1 |
| Summa | 7 |
| Nahmen der Rheder | Jacob Ahrend Diederichsen, [1/2 part.] |
| Friderich Willhelm Bargum, [1/2 part.] |
NB. der aus dieser Stadt gebürtige
Schiffer Friderich Willhelm Bargum, ein
Sohn des Weyl. Consistorialrath und hie-
sigen Probsten Bargum, ist seit July
Monath 1793, da er hiesigen Bürger
wurde, und nach gehörig bey gebrachten
Beweissthümer und abgesagtem Eyden, mit
dem erforderlichen Papieren zur Erhal-
tung eines Algierischen- und Königl.
Lateinschen See- Passes für das dermah-
len zu Kiel belegenen Schiff Neptunus,
versehen wurde, hier nicht gewesen, und
das Schiff niemahlen Indessen soll
bemeldtes Schiff dem allgemeinen Gerücht
nach von einen Französischen Kriger auf-
gebracht und Condemniert worden seyn.
De rygter der omtales til sidst, kan være rigtige,
for i 1797 sker der en intensivering af fransk
kaperkrigsførelse, og Neptunus kan så
have været taget af en fransk kaper i Vestindien,
og været blevet indbragt til en af de franske
besiddelser der, hvor skipperen så tilsyneladende
er død, skibet kan også være forlist.
Der er stadig en del uafklarede spørgsmål om,
hvad der nøjagtigt er sket med skibet, samt om hvordan
og hvor F. W. Bargum er død, og hvor er besætningen?
På trods af mange timers (dage) intens arkivarbejde har det
indtil videre ikke været muligt for mig at finde
gådens løsning, så status quo må blive, at
Neptunus måske er blevet opbragt og kondemneret, og skipperen
Friderich Willhelm Bargum er død den 5. januar 1798 i Vestindien.
|
